Nyheder

Præsentation af pigetræner Sarah Hammer

Sarah spiller i dag floorball på klubbens bedste damehold i ligaen. Sarah er utrolig imødekommende, engageret og har en stor lyst til at lære fra sig, hvilket er nogle gode egenskaber at have når man træner mange nye spillere.

Klubben satser 100 pct. at få flere piger ind i sporten. Med Sarah har vi en træner der passer perfekt ind i den strategi da hun har en god balance i forhold til det skal være sjovt, men også seriøst.

Redaktionen har bedt Sarah om at besvare nogle spørgsmål:

Hvorfor træner i Rungsted-Hørsholm floorball klub?

Jeg har valgt at blive træner i klubben, fordi jeg har en ambition om at være med til at udvikle vores pige-hold i klubben, samt prøve at få flere piger til at spille floorball. Jeg har fået blod på tanden til at træne pigerne efter jeg var assisterende træner til årets sommercamp. De har potentiale til at blive rigtig dygtige floorballspillere, hvilket jeg gerne vil hjælpe dem med at blive, men det skal samtidig også være sjovt, så de bliver ved med at gå hjem med et smil på læben.

Hvordan vil spillerne opleve dig?

Spillerne vil opfatte mig, som en målrettet og engagerede træner, som selvfølgelig også er klar på lidt fis og ballade når det hele bliver lidt for seriøst 😉

Ambition?

Min ambition er, at pigerne får noget ud af hver træning, og at de har det sjovt under træningerne. Det er meget vigtigt for mig, at pigerne både får trænet en masse floorball, men også at de får dyrket det sociale, så “holdånden” bliver stærkere.

Kategorier:Nyheder