Nyheder

Præsentation af Anders Sørensen

Anders fortsætter i næste sæson som træner for både U11 og U15. Udover et enestående klubmenneske er Anders utrolig vellidt blandt spillerne og har haft mange af spillerne siden de startede på U11.

“Anders kender til vores værdier og hvad vi i bestyrelsen forventer af klubbens trænere. Vi er derfor i bestyrelsen rigtig glade for at Anders har sagt ja til at fortsætte som træner i den kommende sæson. Siden Anders startede som træner i 2012 har han udviklet sig til en af klubbens vigtigste trænere, så det er rigtigt positivt han vil fortsætte rejsen med spillerne i den kommende sæson ” udtaler ungdomsansvarlig Stephan Grey

Redaktionen har bedt Anders om at besvare nogle spørgsmål til hjemmesiden

Hvordan vil dine venner beskrive dig?

Mine venner vil beskrive mig som en hjælpsom og positiv person.

Hvorfor træner i Rungsted Hørsholm floorball klub?

Jeg har valgt at være træner, for at give tilbage til sporten. Jeg har selv haft mange gode trænere, som har haft en stor indflydelse på min glæde ved floorball – en glæde jeg håber at kunne give videre.

Derudover har jeg trænet størstedelen af drengene siden de startede med sporten og jeg vil gerne fortsætte på rejsen sammen med dem.

Hvordan vil spillerne opleve dig?

Spillerene vil se mig som en opmærksom og flittig person, som lægger megen vægt på komunikation og sammenhold, men som også i den kommende sæson vil stille større krav til seriøsitet når vi er samlet.

Hvad er ambitionerne for den kommende sæson?

At udvikle spillerne ved en seriøs tilgang til træning og kamp. Der vil stadig være fokus på det skal være sjovt og spændende, samt en forståelse for at skolen også skal passes.

Kategorier:Nyheder