Nyheder

U7 og U9 til kidz liga i Benløse

Søndag eftermiddag var Rungsted afsted med to hold, et U7 og et U9 hold, til Kids mini stævne i Benløse. Efter lige at have strækket benene oven på køreturen var begge hold fit og klar til kamp med start kl. 13:00.

U7 holdet, der på dagen bestod af William, Wilmer, Felix, Oskar, og Aksel gjorde det rigtig flot og kæmpede sig til sejre i alle deres puljekampe på nær en, der blev uafgjort og fik dermed lov til at spille med om førstepladsen.

Efter en tæt og godt spillet kamp, kunne U7 drengene række hænderne i vejret og fejre 1. pladsen til stor applaus fra træner og forældre.

image

U9 holdet havde Jacob, Nikolaj, Phillip og David med på dagen og de lod sig inspirere af deres klubkammerater og vandt ligeledes alle deres kampe på nær en, der også endte uafgjort.
Holdet skulle dermed også spille om førstepladsen imod Benløses pigehold som de tidligere havde spillet uafgjort imod. Det blev en rigtig spændende kamp hvor begge hold ikke ville give sige. Drengene ville ikke tabe til pigerne og omvendt ville pigerne meget gerne vinde over drengene, hvilket resulterede i at pigerne fra Benløse udlignede til 3-3 et par sekunder før tid. Kampen skulle nu afgøres ved straffeslag med skud fra midten imod tomt mål. Her kom spillerne ud på 5. skud før afgørelsen indtraf da Nikolaj et pænt stykke bag midterlinjen sikkert fik sat bolden i nettet, hvorimod skuddet fra Benløse lige sneg sig forbi stolpen. Drengene var naturligvis glade og fik fejret resultatet, men skyndte sig også samtidig hen og fik sagt tak for kampen til Benløse der havde kæmpet rigtig godt.

image
Generelt var der et fint match holdene imellem, hvilket gjorde det til nogle tætte og spændende kampe. Stor ros og tak til Benløse for en god floorball dag!
\Josefine & Michael

image

Kategorier:Nyheder