Nyheder

Herre 1 taber til et effektivt Helsingørhold

Torsdag aften havde Rungsted og Helsingør sat hinanden stævne i Helsingørhallen til det første opgør i sæsonen mellem ærkefjenderne.

Desværre for udeholdet var Helsingør frygtindgydende skarpe på dagen, anført af en veloplagt Hammer som i starten af kampen fik de orangeklædte spillere til at ligne statister

Med for løse opdækninger i forsvaret og dårlig kommunikation – fik hjemmeholdet for let spil. Der skal dog ikke tages noget fra hjemmeholdet som denne aften satte 5 mål helt i hjørnet, hvilket man selv iført en orange trøje må tage hatten af for.

Hjemmeholdet kommer foran med 4-0 inden udeholdet får arbejdet sig bedre ind i kampen med at lægge et højere pres og forsøge at ødelægge hjemmeholdets opspil.

Selvom udeholdet flere gange får reduceret hjemmeholdets føring, så kommer de denne aften på intet tidspunkt for alvor så tæt på at de kan ryste hjemmeholdet.

Det kampen manglende i resultatmæssig spænding blev for de mange tilskuer opvejet af en intens kamp, der i de sidste to perioder blev spillet i et forrygende tempo, hvor der var krig om alle bolde med mange chancer i begge ender af banen.

Kampen endte med en fortjent sejr på 8-3 til hjemmeholdet, som dermed har vundet håndretten tilbage igen, men forhåbentlig kun for en kort bemærkning 🙂

 

Kategorier:Nyheder