Nyheder

Sophus Gormsen og holdkammerater “tryllede” i U13 sejren over Hvidovre

Med en sløv opvarmning og let tilgang til kampen, stod trænerne med bange anelser. I de første skift kunne man da også se drengene ikke var i gear, men så tog de ellers fat. Hurtige pasninger og meget bevægelse for hinanden, skabte chance på chance. Det var dog først efter 5 minutter at Valdemar Jarløv fik sat den første boldt i net taget. Spillet forsatte resten af perioden til hjemmeholdets favør og Hvidovre skabte deres chancer på kontra spil, og det lykkes da også for dem at reducere i det sidste minut til 3-1.
2. periode startede rigtig godt for de orange, med to hurtige mål af Sophus Gormsen og Emil Larsen indenfor 1:07. De næste 7 minutter var dog noget værre rod, som Hvidovre forstod at udnytte ved at score 3 mål. Efter en lille peptalk fandt Sophus Gormsen, Emil Larsen, William Palmqvist og Valdemar Jarløv dog hurtigt frem til målstængerne. Perioden sluttede 10-4 til hjemmeholdet.
3. periode forsatte med to gode scoringer af Emil Larsen og Casper Kühn. I det 7. minut måtte Emil Larsen lige en tur i straffeboksen for ukorrekt skub. Trænerne så en oplagt mulighed til at øve boxplay for det er bestemt ikke hver dag den mulighed byder sig. Drengene ville det dog anderledes og trænerne måtte bare se passivt til, mens drengene stormede frem og jagtede bolden som en kat jagter en mus. Resten af perioden forsatte i højt tempo, med 2 scoringer af Emil Isaksen og Emil Larsen. Hvidovre slutter kampen af med reducering til 14-5.

Kategorier:Nyheder