Nyheder

Klublokalet bliver et nyt samlingspunkt

Når klublokalet er færdig omkring 1. december vil det bliver omdrejningspunkt for mange nye aktiviteter med henblik på udvikling af fællesskabet i klubben.

Det bliver ungdomsudvalget med tidligere SSP konsulent Johnni Christiansen for bordenden, som får ansvaret for selve driften.

Der er kommet mange gode ideer til aktiviteter, herunder fællesspisning, “gamer”aftner, sodavandsdiskotek etc. Ungdomsudvalget vil inden konkrete aktiviteter iværksættes udarbejde nogle retningslinjer og politikker for anvendelse af klublokalet.

Mange medlemmer har doneret inventar til lokalet, herunder fladskærm, dvd, X box, PlayStation etc., hvilket er rigtig positivt. Der mangler nu kun enkelte ting til lokalet, herunder et køleskab og eventuelt en ny sofa.

De nye borde, stole og reoler som er købt brugt kommer i næste uge. Derudover er det også forventningen at klubbens sponsor Salming og Copenhagen floorball center i næste uge vil beklæde indgangspartierne med film, således klublokalet får maksimalt synlighed udefra.

Selve lokalet er indrettet med 3 rum med udgang til henholdsvis hallen og omklædningsfaciliteter samt direkte ud til parkeringspladsen. Derudover vil der været eget toilet således man ikke er afhængig af hallens øvrige faciliteter.

Der vil ultimo november blive lagt et nyt gulv hvorefter selve indretningen kan foretages.

Det er forventningen, at klublokalet  indvies i forbindelse med Nykredit Cup den 13. december, som bliver flyttet til Hørsholmhallen, mens det endnu ikke er fastlagt om julefrokosten for seniorafdelingen skal holdes i lokalet, da datoen ikke er fastlagt.

Kategorier:Nyheder