Nyheder

U11 tog 4. periode på Mc Donalds

Det havde været mere end svært, at lokke forældre og spillere på den lange udebanetur til Holbæk en lørdag kl. 17, så det var et hold bestående af kun 6 udespillere og en ny målmand der tog afsted for at vise den orange fane.

Holbæk havde en langt større brede end udeholdet der havde 1 spiller på 7 og 2 på 8 år i startopstillingen. Det udnytter hjemmeholdet tidligt i kampen og bringer sig komfortabelt i front. Udeholdet kæmper sig tilbage i kampen og får scoret flere flotte mål.

Philip krogh får scoret 2 mål i kampen og spiller sammen med Nikolaj Transel og Andreas Køhl en rigtig god kamp. Rigtig flot af de unge drenge, som helt sikkert de kommende år med lidt mere rutine bliver nogle spillere man skal holde øje med.

William Palmqvist bliver dog kampens helt store oplevelse. Udover at William i kampen er en fantastisk spilfordeler så scorer han hele 5 mål og er udeholdets bedste spiller på dagen.

Kampen ender dog med en fortjent sejr til Holbæk på 10-7.

Det var en flok trætte spillere der sluttede en hyggelig dag på Mc Donalds – det var som om nederlaget hurtigt var glemt 🙂

IMG_1183

Kategorier:Nyheder