Nyheder

Mere end 80 medlemmer deltog i årets juleafslutning

Mandag holdt Rungsted Hørsholm floorball klub den traditionelle juleafslutning for alle klubbens medlemmer.

Det var klubbens yngste ungdomshold, der startede kl. 16:30 til lyden af Søren Banjomus i højtalerne. Det var en flok spændte spillere, der mødte op med nissehuer og godt humør. Efter en fælles velkomst blev alle spillerne delt op i 8 hold. Nogle af klubbens ældste ungdomsspillere stillede op som hjælpere for de enkelte hold, hvilket sikrede en mindre kaotisk afvikling af turneringen.

FullSizeRender
I den yngste rækken stillede ”de lysende stjerner” op. Holdet bestod af nogle seje tøser og de sluttede på en delt anden plads i rækken, efter nogle tætte kampe mod drengene.

IMG_4111
Udover de mange kampe var der også tid til at nyde lidt godt til den søde tand. Nogle af spillerne fra dameholdet var i dagens anledning udklædt som nissepiger og sørgede for saft, kage og æbleskiver så der var lidt for alle.

IMG_4121

Flere af spillerne havde ikke bare taget nissehuse på – nogle havde desuden iført sig et fuldt nissekostume.

IMG_4120-2IMG_4112

I microrækken er der flere af de yngste spillere fortsat af den overbevisning, at alle scoringer er godt for holdet uanset i hvilket mål der bliver scoret. For spillerne i U9 og U11 rækken var resultatet mere vigtige og flere af spillerne fulgte løbende med på den opstillede skræm hvor de kunne følge deres holds resultater og placering i rækken.

IMG_4123
Efter de sidste kamp var spillet og der var fundet en vinder af rækkerne var der en lille godtepose med slik og frugt til alle deltagerne. I dagens anledning var det Andreas Krogh julemand, dog iført et alternativt kostume 🙂

Efter afslutningen for de mindste havde arrangørerne en halvtime inden starten på juleafslutningen for klubbens ældste ungdoms- og seniorhold kunne begynde. Med over 40 deltagere, hvor flere havde tilmeldt sig i timerne op til turneringen var der travlt med de sidste rettelser i turneringsprogrammet inden festlighederne kunne begynde.

Med 9 hold i turneringen, hvor der spilles alle mod alle skulle der afvikles mere end 36 kampe, fordelt på 3 baner, før der kunne findes en vinder af turneringen.

IMG_9888

”The Gormsens” kæmpede bragt for at skifte sidste års 2. plads ud med en 1. plads. Det blev desværre kun til en 3. plads, så holdet må træne ekstra frem mod næste års turnering. Bedre gik det ikke for ”Familie Larsen med julehjælp” der sluttede i blandt de sidste 3 hold. Inden turneringen var holdet udråbt som nogle af favoritterne. Det forlyder fra et medlem i familien at julehjælpen i år ikke var tilstrækkelig 🙂

Bedre gik det for de ”Syngende rensdyr” med Nikolaj Hommel, Nicolai Duch, Kasper Kofoed og Kathrine Pedersen på holdet, som vandt turneringen foran ”De lysende stjerner” med Christian Sonne, Daniel Molin, Lotte Laugesen og August Andersen på holdet.

Turneringens ældste hold bestående af Kenneth Christensen, Lars Christensen, Søren Krogh og juniorspillerne Valdemar Jarløv og Oskar Bønderup var også godt med i turneringen og sluttede på 3. pladsen. Holdet havde flere drøftelser med dommerbordret om resultaterne undervejs i turneringen J

IMG_9893

Udover de mange kampe var der også æbleskiver, saft og kage til spillerne mellem kampene.

IMG_9882IMG_9879

Der bliver hygget snakket og slappet af mellem kampene, hvor der også kom mange gode historier fra gamle dage.
IMG_9895

Juleturneringen er socialsamvær på tværs af hold og spillere. Johan og Helle ser på mens de øvrige hold kæmper på de 3 baner.

IMG_9889
Efter selve juleturneringen fortsatte en gruppe spillere med ”det nye sorte” i Rungsted Hørsholm floorball klub – spil på lille bane til lyden af 80’er musik i højtalerne.

Så med minderne om en dag, der startede med Søren Banjomusik og sluttede med Sabrina med sangen “boys” – så kan referenten konkludere at juleafslutningen igen var en stor succes.

Kategorier:Nyheder