Nyheder

Månedsrapporten – Et kontingent på 5.000 pr. sæson kan blive en realitet!

Efter en periode med travlhed er formand Stephan Grey tilbage med en status på klubben og relevante emner relateret til floorball.

I medierne kører en debat om, at skolereformen er en trussel mod idrætsforeningerne og flere børn og unge vælger idrætslivet fra som følge af de længere skoledage. I Rungsted Hørsholm floorball klub har vi ikke nødvendigvis det indtryk, at skolereformen koster medlemmer nærmest tværtimod.

Vi har i de tre første måneder haft en nettotilgang på 22 spillere under 25 år. Det dækker over en tilgang på 31 spillere og en afgang på 9 spillere fra sidste sæson. Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når spillere vælger at stoppe, men det er naturligt, at nogen får andre interesser og dermed stopper. Over halvdelen af dem der er stoppet er mellem 20-25 år., hvilket betyder det med sikkerhed ikke er folkeskolereformen der er årsagen til deres fravalg af floorball.

Tilgangen i spillere under 25 år er størst i de mindste årgange, hvor især familiefloorball har bidraget med flere nye medlemmer, men også opstarten af et nyt U9 hold har givet 12 nye medlemmer.

På seniorplan er billedet knapt så positivt, hvor vi har en nettoafgang på 6 medlemmer fra sidste år, hvilket selvfølgelig ikke er tilfredsstillende. Klubben har med herre 2 forsøgt at tiltrække motionister til sporten. Det har i starten af sæsonen været en begrænset opbakning til holdet, men det ser dog ud til at vende, nu hvor flere har tilkendegivet, at de ønsker at deltage mere aktivt, så der er lys for enden af tunnelen.

I forhold til den ”turn around” klubben har gennemgået med en ny strategi kan jeg kun som formand være tilfreds. Det er lykkedes at gøre floorball til en sport, som børn og unge kender til i Hørsholm kommune, og sporten betragtes som et alternativ til de andre store sportsgrene i Hørsholm kommune. Økonomien i klubben ser også rigtig fornuftig ud. Vi har investeret en del i udstyr og kurser, men det dækkes af de øgede kontingentindtægter, som vi har fået efter forhøjelserne af kontingenten for ungdomsspillere.

Bestyrelsen har haft et mål om at få tilknyttet flere ressourcer, eftersom klubben mangler både trænere, holdledere, og personer der vil hjælpe med udvalgsarbejde etc. Der er lavet jobbeskrivelser på de forskellige roller for at gøre det mere gennemskueligt men desværre uden den store effekt.

Det er min vurdering, at hvis klubben og sporten skal udvikle sig yderligere, så er tilknytning af flere frivillige den vigtigste prioritet. Udover tilknytning af forældre og gamle spillere skal spillerne generelt også tage et større ansvar.

Sidstnævnte er en nødvendighed, hvis vi også skal have en klub om 3-4 år. Det er flere spillere, der er gode til at hjælpe med frivilligt arbejde i klubben, men størstedelen af klubbens spillere vælger at trække kortet der hedder ”vi har betalt kontingent”, og derfor bør de nødvendigvis ikke gøre yderligere.

Lad mig lave et lille regnestykke for dem der tænker ovenstående..

En klub som Rungsted Hørsholm Floorball klub med 100 medlemmer koster ca. 2.600 frivillige timer om året. Administration af klubben, herunder bestyrelsesarbejde, turnering- og dommeradministration etc. koster ca. 10 timer om ugen, hvilket svare til 500 timer på årsplans. Trænergerningen er den største post med 6 timer om ugen pr. hold til trænere, holdledere, tøjvaskere etc., hvilket samlet giver 1.500 timer på årsplan, mens diverse opgaver som eksempelvis at sidde i dommerbordret koster 600 timer på årsplan. Samlet set giver det 2.600 timer på årsplan.

Hvis alle spillere i klubben hjalp til, så skulle hver spiller alene hjælpe i ca. 1 time om ugen udover deres egen træning for, at klubben kan fungere. I Rungsted Hørsholm floorball klub er det ca. 5 pct. af medlemmerne der laver 95 pct. af arbejdet, mens over 75 pct. af spillerne ikke lavet noget udover deres træning.

Undskyldningerne for at lave frivilligt arbejde er mange, men når man er medlem af en forening, så forpligter man sig også til at hjælpe, medmindre klubberne skal til at betale for det arbejde, det kræver at drive en forening. Hvis vi i Rungsted Hørsholm floorball klub skal dække de 2.600 timer, så skal vi ud og betale ca. 150 kr. i timen. Med 100 medlemmer giver det et årligt kontingent på ca. 5.000 kr., hvis de ekstra lønomkostninger skal dækkes.

Så hvis der er nogen spillere tror, at bare fordi man har betalt kontingent på mellem 600-1.200 kr. så behøver man ikke at yde – til dem vil jeg blot erindre om ovenstående regnestykke.

Selvfølgelige kan man ikke forvente, at de mindste spillere kan give en times arbejde om ugen i frivilligt arbejde til klubben. Her er det forældre og ældre spillere, der må træde til og tilbyde deres frivillig hjælp som træner, holdleder eller medlem af diverse udvalg etc.

Der er også et alternativ – det er foreningerne stille og rolige forsvinder.

Så når mange spørger mig, om skolereformen er en trussel for foreningerne, så er mit svar klart. Skolereformen er ikke den store trussel, men udviklingen i samfundet hvor folk ikke prioriterer at lægge tid i det frivillige arbejde det kræver for at opretholde sportklubberne – det er den største trussel.

Der er mange fra den ældre generation med børn, der glemmer, at mange af de gode stunder vi har haft med sport og fælleskab i den lokale forening som barn, og de oplevelser på mange måder har været med til at forme os som mennesker. Hvis der ikke dengang havde stået en frivillig leder, så havde vi slet ikke haft de gode øjeblikke – nogle oplevelser vi nu vælger ikke at give videre til de nye generationer.

Jeg vil godt rose dem der gør en kæmpe indsats for klubben både som træner, dommer og hjælper, men også de ungdomsspillere der hjælper til på de lavere årgange. Det er jeres arbejde der skal løfte klubben og til dem der måske ikke hjælper så meget – det er aldrig for sent. Vi siger aldrig nej tak til en hjælpende hånd, hverken små eller store J.

Jeg vil til sidst gerne ønske alle spillerne en god jul og glæder os til et nyt år, hvor vi forhåbentlig alle sammen gør Rungsted Floorball til endnu en bedre klub.

 

Anders er klubbens altmuligmand og gør en kæmpe indsats ikke kun som en træner, men også som hjælper når der er brug for det.

kampråb

Peter, Michael, Helle og Emil hjælper til på de mindste hold

foto-26

 

IMG_9519

IMG_9490

Følger med

Claus Gormsen er der altid som dommer og hjælper

foto (9)

Christian Sonne er der altid og er en af de vigtigste personer i klubben både som træner og organisator.

Floorball 023

Udover ovenstående er der flere der altid gør en kæmpe indsats, Kathrine er altid når der skal arbejdes og Lasse har vasket tøjet for ungdomsholdene flere gange end de fleste.

Derduover er der selvfølgelig mange flere 🙂

 

Kategorier:Nyheder