Nyheder

Disciplineret indsats sikrede 3 points til Herre 1

Fredag aften var der Vild Med Floorball i Rungstedhallen. Hjemmeholdet fik besøg af PI København, som har spillet solidt i denne sæson og taget en del sejre, også mod topholdene. Derfor var det en forventet svær kamp for de lokale helte, som har kæmpet hele sæsonen med at vinde de tætte kampe.

Første periode starter med Rungsted på bolden og tålmodighed i opspillet. 1-0 kom efter knap 5 minutter, da Stephan Grey erobre bolden på egen banehalvdel og chipper den videre til en fremad stormende Nikolaj Hommel som afslutter langt udefra og sætter kuglen ind ved modsatte stolpe. Rungsted fortsatte efter målet med at være i mest boldbesiddelse. PI Kbh. kom frem til enkelte gode muligheder, men Alexander Filipsen sad på hvor han skulle, og tog sig af det der kom. En periode uden de helt vilde begivenheder slutter 1-0 til hjemmeholdet.

Enkelte rettelser i pausen skulle sikre at der kom lidt flere mål på tavlen og man fortsat hold PI Kbh. fra fadet i den anden ende. Efter blot 54 sek. af perioden, finder Stephan Grey med skarp pasning frem i banen, Peter Thage, som flot sætter bolden direkte op i krydset uden chance for keeperen. Få øjeblikke senere, pådrager Niels Pedersen sig kampens første udvisning. Midtvejs i undertallet får Rungsted tilkæmpet sig et frislag lidt over midten, herfra smadrede kaptajn Peter Gormsen et slagskud ind “langs isen” og 3-0 var en realitet. En god start for Rungsted på anden periode, som ellers hidtil har været holdets svageste. PI Kbh. får dog reduceret 30 sekunder efter, imens de fortsat var i overtal. Efter den noget hektiske start på perioden, gik kampen lidt i stå igen og Rungsted satte sig igen på spillet, i mens gæsterne spillede på kontra. midtvejs i perioden pådrager Rungsted sig endnu en udvisning, men denne gang holdes der flot stand og fortsat 3-1. Med knap halvanden minut tilbage tackles først Andreas Krogh midt på banen, hvor efter Niels Pedersen overtager bolden og bliver stoppet alene med målmanden; straffeslag og to 2 minutters udvisninger til gæsterne. Andreas Krogh brænder straffeslaget men i den efterfølgende 5 mod 3, får Anders Sørensen sat kuglen ind til 4-1 fra slottet af. Det er femte kamp i streg at Anders Sørensen scorer. 4-1 ved anden pause, til hjemmeholdet var fortjent.

Små 4 minutter inde i tredje periode, lukker Rungsted kampen, da Peter Gormsen finder Peter Thage, som sikkert sætter 5-1. Rungsted fortsatte med at holde kampen i kontrol og tillod ikke PI Kbh. mange chancer. Helt naturligt kom PI Kbh længere frem på banen for at forsøge at fremprovokere nogle løse bolde, og det lykkedes også i enkelte tilfælde, men igen var Alexander Filipsen på plads i målet, som han havde været i hele kampen.

Rungsted vinder 5-1 efter en disciplineret indsat over hele linjen, og ikke mindst med et stærkt forsvar, som ikke tillod mange åbne chance til modstanderen og det der kom tog “Alex” sig af.

MOM: Alexander Filipsen, når man kun lukker et mål ind, skal keeperen altid være i betragtning til denne titel og idag fortjente “Alex” den. Mange fine redninger og stor ro i kassen forplantede sig til resten af holdet, som i sidste ende sikrede sejren.

Skærmbillede 2014-11-29 kl. 16.15.49

 

Kategorier:Nyheder