Nyheder

U15 taber mod Vanløse

U15 har spillede mange gode og tætte kampe mod de modstandere de har mødt og kampen søndag mod Vanløse var ingen undtagelse. Drengene tabte kampen med 6-4, hvor det sidste mål blev scoret i sidste minut. Desværre var der en del spillere til dagens kamp optaget til anden side, hvilket gav masser af spilletid til de spillere der var med, men gjorde det utroligt svært at lægge det nødvendige pres mod Vanløses mål i 3. periode fordi kræfterne simpelthen ikke rakte.

Gustav Larsen, der i alderstrin hører til U11 fik fuldspilletid på backpladsen. Udover en god solid indsats valgte den unge knægt, at score et slagskud fra midten af banen, hvilket må siges at være dagens detalje.

Der blev, som følge af træthed,  lavet flere personlige fejl i kampen, som Vanløse var gode til at udnytte. Især returløbet fra angriberne var i perioder ikke tilstede. Frederik Vangsgaard spillede en rigtig god kamp angrebsmæssigt, hvor han gang på gang udfodrede Vanløses forsvar. Desværre rakte kræfterne ikke til returløb, hvilket i dagens kamp kostede et par mål.

Efter kampen udnævnte den vikarierende træner Michael Transel Niels Holger Lind som kampens bedste spiller. En enkelt fejl koster et mål, men det ødelægger i de mange gode redninger fra den stille og rolige målmand.

 

Kategorier:Nyheder