Nyheder

U13 godt fra start med en sikker sejr over Holbæk

U13 spillede søndag sæsonens første kamp, hvor modstanderen var Holbæk på udebane. Holdet er intakt fra sidste år hvor det blev til en 4. plads i rækken. Det er holdets målsætning, at den placering skal ændres til en topplacering i år og holdet må derfor betragtes som favoritter i de fleste kampe.

Der blev spillet med 3 angrebskæder og 2 backkæder for at sikre et højt tempo.

Holdet kommer da også hurtigt foran med 3-0 og sætter sig solidt på kampen. Det var tydeligt, at det var sæsonens første kamp eftersom der fortsat mangler en del i pasningsspillet og afslutningerne, men utrolig flot at holdet faktisk formår at spille sig til mange chancer i en kamp, hvor der i en stor del af kampen spilles med 4 markspillere mod 6 spillere fra Holbæk.

I en kamp hvor der blev spillet fysisk – blev der også vist flere tekniske genialiteter med flere flotte mål. Et af dem blev scoret af William Palmquist der fra midten afdribler 2 mand og med et helt hold i hælen sætter han bolden i hjørnet uden mulighed for målmanden.

Kampen ender med en sikker sejr på 10-2 mod et godt kæmpende Holbæk hold med rigtig mange gode spillere.

Niels og Johan under opvarmningen

IMG_9118

Kategorier:Nyheder