Nyheder

Rungsted Hørsholm FK tilbyder familiefloorball med opstart 31. august

Familiefloorball – et fælles projekt med institutionerne i kommunen.

”Vi har det som en del af vores mål at sætte fokus på sport og motion for alle aldersgrupper i Rungsted Hørsholm floorball klub. Vi vil med dette initiativ, i samarbejde med kommunens institutioner, vise at floorball også er en sport for de mindste og samtidig en sport, som man kan dyrke sammen som familie”, fortæller ungdomsansvarlig Stephan Grey.

Konkret inviteres alle drenge og piger i alderen 4-8 år, samt legesyge forældre, til familiefloorball i Rungstedhallen, hver søndag fra kl. 9:30 – 10:30 med start søndag d. 31. august og afslutning søndag d. 5. oktober

Det er gratis at lege med – klubben har desuden stave og udstyr til udlån, så det eneste, der kræves, er træningstøj og gummisko.

Tilmelding sker ved at sende en mail på rhfk@outlook.dk med navn, alder og antal deltager (e).

1460286_513958775378306_1988387072_n

Kategorier:Nyheder